Lejekontrakt

 

Abonnementsbetingelser

Her kan du se betingelserne for abonnement indgået med Pic-pak.

Betingelserne gælder for alle abonnementsaftaler indgået mellem dig og pic-pak enten online eller på tlf.

Abonnementet er løbende indtil det opsiges af dig. Se lejekontrakt “Lejemålet starter og ophører”.

Du har mulighed for at betale med følgende betalingskort: Visa Dankort, Mastercard, Visa Electron, Diners og JCB. Der opkræves ikke gebyrer ved betaling med ovennævnte kort.

Vi gemmer dine kortoplysninger så længe du er lejer hos pic-pak.

betalingen sker forud for hver abonnementsperiode, der er en måned ad gangen. Starter du fx med at leje depotrum eller p-plads fra den 17. januar betaler du 1. februar for 13 dage plus februar måned.

Betalingen hæves den 1. i hver måned

 

Lejekontrakt

Lejekontrakt vedr. PIC-PAK depotrum og trailer parkeringsplads

Lejemålet omfatter et depotrum i en del af bygningen på Priorsvej 21B, Silkeborg. Trailer parkering er udendørs ved gavlen af Pic-pak.

 

Det lejede:

Det lejede rum må ikke, uden udlejers skriftlige godkendelse, anvendes til andet end lager og opbevaring af møbler, inventar og andre tørre genstande/indbo. Der må ikke opbevares væsker eller kemiske stoffer eller andet gods, der kan afgive fugt eller lugt, og som kan danne forbindelse med andet opbevaringsgods. Maskiner og lignende, der opbevares skal være tømt for brændstof m.v.

Lejer har adgang til det lejede rum alle dage kl. 6 - 22.

 

Lejemålet starter og ophører:

Lejemålet begynder den x. i måned, når adgangsbrik er udleveret.

Lejemålet kan opsiges af lejer med 1 måneds varsel, til ophør den sidste i en måned. Opsigelse skal ske skriftligt til post@pic-pak.dk eller sms til 21661660.

Udlejer kan på tilsvarende måde, opsige lejemålet med 6 måneders varsel.

 

Pris for lejemålet og betalingsbetingelser:

Pris pr. måned udgør kr. xxxx inkl. moms. Prisen fremgår af din ordre.

Betaling med dit betalingskort ved bestilling. Dit betalingskort tilmeldes online betaling via din bank. Lejen betales månedsvis forud og skal være betalt den 1. i lejeperioden. Hvis lejeperioden starter i løbet af en måned, betales for forholdsmæssig beregnet leje for startmåneden - 30 dage + den kommende måned. Hvis lejen ikke er betalt 10 dage efter forfald, er lejeaftalen automatisk opsagt. Udlejer kan efter fremsendt rykkerskrivelse herefter sætte lejer ud af lejemålet. Pic-pak er berettiget til at hindre adgang ved at spærre adgangsbrikken ved manglende betaling.

 

Lejeregulering:

Lejen reguleres en gang om året med virkning fra den 1. januar med udvikling i nettoprisindekset, dog minimum 3%.

 

Adgangsbrik:

kr. 100,- betales samtidig med den første lejebetaling, og refunderes ikke. Der betales leje indtil brikken er afleveret retur.

 

Skader på ejendommen/hallen hvor det lejede rum forefindes:

Skader, der måtte opstå på ejendommen eller adgangsveje, porte, døre, eller andre depotrum, skal omgående meddeles til udlejer.

 

Forsikring:

Forsikring af det opbevarede gods er for lejers egen regning og risiko. Husk at informere dit forsikringsselskab om, at du har lejet depotrum hos pic-pak.

Bygningsforsikringer er tegnet af udlejer, uden regres for lejer.

 

Driftsudgifter på ejendommen:

Udgifter til lys og varme afholdes af udlejer. Temperatur i hallen vil være minimum 15 grader C. Det er ikke tilladt at bruge strøm eller anvende stikkontakter som er placeret i depotrum og andre steder.

 

Adgang til det lejede depotrum:

Den udleverede adgangsbrik må ikke overlades til andre, som ikke har accepteret denne lejekontrakt. Udlejer har ingen nøgle til de udlejede rum. Lejer har pligt til at sikre, at døre og porte er forsvarlig aflåst, når ejendommen forlades. Der må ikke henstilles gods eller andet materiel udenfor det lejede areal, hverken i ejendommen eller på udendørs arealer.


Generelle oplysninger

administration

Orla og Peter Korsholm I/S
CVR 30021800

Pic-pak depotrum

Priorsvej 21B, Silkeborg

tlf. 21661660 mail post@pic-pak.dk
 

Fortrydelsesret

Møder du ikke op til aftalt tid for udlevering af adgangsbrik annulleres aftalen, og det reserverede beløb hæves ikke.

Herudover er der ikke fortrydelsesret, blot 30 dages opsigelse, iht. lejekontrakten. 

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du lejer depotrum eller trailer parkeringsplads hos os:
Navn, tlf.nr., mailadresse og betalingskort oplysninger.
Vi videregiver ikke personoplysninger.

Personoplysningerne registreres hos Dandomain og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: post@pic-pak.dk

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 6. januar 2025