PIC-PAK er en ægte dansk familie virksomhed, startet i 2013 af Orla og Peter Korsholm – far og søn med en fælles mission: at udleje depotrum i topkvalitet. Fra dag ét har det handlet om at tilbyde rum, der er pæne, rene og tørre – fordi ingen gider opbevare deres ting i noget, der minder om en fugtig kælder.
Orla kom med solid erfaring fra revisionsverdenen og en forkærlighed for strategier og struktur, mens Peter bidrog med friske øjne, en teknologisk sans og et flair for det digitale. Tilsammen udgjorde de et team, der hurtigt fik skabt en forretning, hvor alt bare klappede.
Allerede i løbet af det første år blev depotrum lejet ud på stribe – for når standarden er høj, går rygtet hurtigt. I dag råder vi over 250 depotrum og sørger stadig for, at dine ting har det som blommen i et æg!